Blog Image

BioBalance ¤ Gitte Dahm

Inspiration til et sundt og godt liv.

www.gida.dk

Byg – måske fremtidens fødevare

Rejser & Oplevelser Posted on Tue, May 06, 2014 13:46:23

I forbindelse med messen ”Food in the future” på Århus
Universitet er jeg inde og høre, hvad Eva Vincze fra Molecular biology and
genetics har at sige om byg (Barley).

Eva Vincze har forsket i kornsorten byg, som genetisk ligner
hvede, men uden den store evne til at hæve.

Helseegenskaber i byg
Det tyder det på, at
byg har nogle helseegenskaber som kan have stor indflydelse på f.eks. diabetes
og hjertekarsygdomme, da denne kornsort har en regulerende effekt på insulin og
blodsukker og på kolesterol via dets
fiberindhold.

Mht. til proteiner i byg er de iflg. Eva Vincze ikke særlig anvendelig for
kroppen i sin almindelige form i forhold til essentielle aminosyrer.
Så det er meget indholdet af fibre og anvendeligheden i forhold til bagning af
brød og kager Eva Vincze har undersøgt ved utallige bageforsøg for at komme
frem til et brugbart resultat.
Lidt chokerende er det, at hun fortæller, at man kan kalde et brød for bygbrød,
hvis det indeholder 40% byg – det uanset om der så også er 60% hvede i brødet.
Der er gluten i byg, så glutenallergikere ville gå langt uden om det uanset
hvad, men mange vil måske fristes til at tro at de ikke indtager hvede.

Bygmuffins
Efter de 20 min hun hvor hun fremlægger sin forskning servere hun bygmuffins
med blomme – ingen hvede. Som hun siger; den svampede effekt i kagen skyldes
mere blommen en byggen
. Og den lidt chrunchie del er byggens egenskab.
Den
smager fremragende, men jeg når desværre ikke at få en opskrift med, da der er
rift om at komme til at tale med hende og auditoriet skal gøres klar til næste hold.


Faktaboks
Byg indeholder gluten



Japansk tandlæge forsker i MonoSodium Glutamat (MSG) og smerter i muskler

Rejser & Oplevelser Posted on Tue, May 06, 2014 13:13:38

Ved arrangement ”Food in the future” på Århus Univesitets
den 25. april har Elizabeth, som jeg møder ved MSGstanden, og jeg en interessant
snak med en japansk tandlæge som forsker i MSG og smerter.

Hendes team har koncentreret sig om MSG kontra smerter i muskler omkring kæbe og
kraniet, og de har også kigget lidt på gener i Trapezius musklen .
På sin rolige facon fortæller den japanske tandlæge hvordan
MSG påvirker muskler i bl.a. kæbens massetermuskel.

Se et kort videoklip med hende her

Hvad er MSG
MSG er et tilsætningsstof, der bruges
som smagsforstærker. Specielt det kinesiske køkken har fået ry for at bruge
det.
I USA er der skilte i vinduerne på kinesiske restauranter, hvis de ikke bruger
MSG. Det er med god grund for det skaber unoder i kroppen og rigtig mange har
ikke kendskab til dets negative virkning.

MSG, glutamat eller det 3. krydderi, som det også kaldes er
kendt for at give bivirkninger i kroppen som f.eks. hovedpine, migræne og
muskelsmerter. Det japanske forskerteam fremlægger deres forskningsresultater
på messen og de fortæller stolt om deres arbejde. De har sat sig for at finde
ud af, hvor lang tid det tager kroppens metabolisme om at nedbryde og udskille
stoffet. Vel og mærke for helt raske mennesker, hvilket hun gør et stort nummer
ud af at sige flere gange. Hun er vidensskabs”mand” og forholder sig fuldt ud til
hendes resultater, men jeg synes at fornemme mellem linjerne, at hendes mening
om MSG er en lidt anden end hendes resultater viser.

Din evne til at nedbryde MSG
Udover at fremvise deres forskningsresultater laver hendes team også her og nu
tests på de personer, der gerne vil have målt deres evne til at nedbryde MSG.
Det foregår ved, at man indtager en MSG-opløsning og så testes man nogle gange
i løbet af en time ved tryk på kæben med et trykapparat med tilhørende knap man
selv trykker på, når man ikke kan udholde smerten fra trykket mere. Og så man får målt sit blodtryk. Jeg vælger
testen fra, da jeg ikke behøver testes for noget, jeg alligevel ikke ønsker min
krop skal indtage.

Billedet viser et testresultat

Hvad er de så kommet frem til om MSG og muskelsmerter i deres
studier?
Jo, ved hjælp af bl.a. blodtryksmålinger, blodprøver og tryktest viser det sig at
kroppen normaliseres efter 1 time efter indtag af Glutamat MSG. Det lyder jo
ikke så frygtindgydende. Men som hun
siger, hvad det gør på længere sigt ved daglig indtagelse, ved vi ikke nok om
endnu, og det vil de gerne undersøge nærmere.

Min egen helt holistiske holdning til MSG
For mig er det nok at vide, at de kan måle og teste at glutamat MSG har
indflydelse på smerter og gener i vores krop. Og at det rent faktisk tager 1
timer for (som forskeren selv udtrykte det) sunde og raske mennesker at
nedbryde MSG. Hvad hvis man nu ikke er i 100 % balance? Hvad hvis ens
metabolisme ikke er optimal? Og hvem har lige det altid? Hvad hvis man fysisk
og psykisk ikke lige er helt på toppen? Og hvem er egentlig det? Hvor lang tid
er det så i kroppen og hvilke ophobende spor efterlader det efter gentagne
indtag til senere kampe for ens system at bekæmpe.
Jeg er sjældent, hvis nogen sinde fanatisk med noget, men her synes min grænse
at gå. Hvorfor må ting ikke have den smag det har? Og hvorfor skal smag
forstærkes med unaturlig kemi, så vi måske kræver mere og mere smag frem for at
finde ro i, at finde de fine nuancer i det, vi nu engang indtager.
Frem for alt, så har vi alle muligheder for at lave et komplet måltid på helt
naturlig vis, hvor alle smagssanser får en oplevelse. Det gøres ved brug af rigtig
mad lavet bunden, hvor surt, sødt, bitter, salt og sødt samt umami (som for
nogen så er MSG) indgår. Det behøver på ingen måde tage lang tid at lave mad,
være kompliceret eller afskrække nogen fra at kaste sig ud i kogekunstens
glæder. Personligt bruger jeg mellem 20 min og højst 45 min på at lave et varmt
måltid mad, som ifølge min mand for det meste ikke kan købes ret meget bedre
ude i byen.



Faktaboks
MSG er en smagsforstærker – det 3. krydderi. Det er kendt
for at give forskellige smertegener i kroppen.

I 1908 fandt en japaner frem til den naturlig
smagsforstærker i tang, men der blev lavet en kemisk version af det. Det som vi
i dag kender som Monosodium Glutamat, det 3. krydderi, MSG.

Massetter er den meget kraftige muskel som kæfter på kind-
og kæbeben. Hver gang vi bider sammen har den en kraft på ca. 75 kg, hvilket jo
er en del for et par menneskekæber.
Den kan blive utrolig spændt og skabe
gener flere steder i kroppen – alt fra hovedpine, nakkebesvær og skabe
spændinger længere nede i kroppen. En kranio-sakral-terapeut kan løse muskelen,
og også vise dig hvad du selv kan gøre
for at løsne musklen.

Trapezius hæfter på kraniekanten, lægger sig ud over
skuldertoppen og går hele vejen ned sådan lidt mellem skuldrebladene. Prøv evt.
at google trapezius. En kranio-sakral-terapeut kan hjælpe med at løsne
spændinger i denne muskel med blide teknikker.

Læs her hvad Alun.dk skriver om MSG http://www.alun.dk/sund-kost/msg.html#



Mælkebøtte

Urter Posted on Fri, May 02, 2014 21:32:56

Mælkebøtte
Taraxacum officinalis

Mælkebøtter er friske og højaktuel lige nu i det skønne forår, hvor mange
haver lyser op af de gule blomster som f.eks. her i min kolonihave.

Kvaliteter
Mælkebøttens bitterstoffer gør godt i fordøjelsen, hvor mælkebøttens bitterstoffer hjælper lever-galdevejene
med den del af fordøjelsen.
Mange indtager mælkebøtte saft som led i
smerteterapi mod gigt.

Anvendelse
Blade: kan anvendes i salater. De små spæde blade egner sig bedst, da de ikke
er helt så ”rustikke” at tygge i.

Blomsterhovedet: Kan koges ind til en sirup. Opskrift kommer
senere

Herrens mark producere en saft af mælkebøtten. link

Toksisk virkning
Mælkebøtten er ikke giftig, men har man sarte galdeveje som f.eks. galdesten bør man starte med små mængder og så mærke efter hvad der sker i kroppen.



Jeg spiser en fårekylling på Århus universitet

Rejser & Oplevelser Posted on Fri, May 02, 2014 20:50:28

Jeg står ved de 3 serverings fade med bagte fårekyllinger, og skal i første
omgang tage mig sammen til bare at tage en. Tommel og pegefinger er lige ved at
nappe en, men jeg får det ikke gjort. Jeg står lidt og kigger på de andre, som
er lidt mere modige end mig.

Det er på messen ”food ind the future” på Århus Universitet, at mit nye måltid
skal fortæres. Der er inviteret til et flot arrangement, hvor engagerede
studerende fremviser deres forskning inden for fremtidens mad og nogle har
valgt også at vise fortidens stenalderkost.

Tilbage til fårekyllingen som jeg i første omgang
troede var en græshoppe. Jeg vælger at gå efter den forenklede version uden
panering, altså den der bare er stegt i sin rå form, og hvor man både kan se
lidt vinger og ben. At tage en fårekyllingen indbagt i dej, synes jeg er lidt
snyd. Når nu jeg vil smage den i dag, så vil jeg gå hele vejen.

Jeg får taget mig sammen til at vælge en passende
størrelse, og jeg drister mig til at tage en, hvor jeg også kan se lidt af den
ene vinge. Jeg er klar over, at det er hverdagskost i mange befolkningsgrupper
andre steder i verden. Selv om jeg er overhovedet ikke er kræsen, har jeg altid
kun kigget på, når nogen skulle smage på div. insekter. Jeg er dog fast
besluttet på, at i dag skal jeg prøvesmage. Havde det været en kakerlak havde
jeg overhovedet ikke overvejet at gøre det, det må jeg nok tilstå.

Jeg kigger ikke ret meget på den ristede springfætter,
inden jeg putter den i munden. Jeg, tænker, at jeg ikke vil give mig selv
chancen for at fortryde. Og jeg kan dårlig være bekendt ikke at spise den, nu
jeg har taget den op i hånden. De 3 kvinder der serverer de ovnbagte kræ har en
fest ud af at se, folks tilløb til at tage en, og putte den i munden – og ikke
mindst vores reaktion efter måltidet.

Næringsindholdet
Jeg spørger lidt ind til hvad de indeholder af god næring. Svaret er kort og
kontant: ”Masser af proteiner”!
Jeg spørger om de også indeholder sunde fedtsyrer (formentlig ikke nu efter
ovnen har kremeret kræet temmelig hårdt) ”Ingen fedt”, er svaret kort.
Jeg spørger igen; ”I deres rå form indeholder de så heller ikke bare nogen
sunde fedtsyrer?” ”Ingen fedt” får jeg retur.

Min smagsoplevelse
Smagen af stegt, sprødt kyllingeskind med masser af salt rammer mine smagsløg.
Det knaser ganske lidt, men ikke nær så meget som jeg havde frygtet. Jeg ruller
stumperne rundt i munden for at finde flere smagsoplevelser, men smagen flytter
sig ikke meget væk fra kyllingeskindet. Til sidst er der kun en lidt saltet
smag og et enkelt stykke knas vil ikke rigtig slippe min mund. Jeg gjorde det!
og tjaaa, hvis de ikke skulle tilberedes helt så kraftig, så kunne det såmen
godt blive en del af fremtidens mad for mig. Spørgsmålet er hvordan de egentlig
smager in the raw. Det må jeg have til gode til en anden god gang.

Videoklip: Jeg spiser en fårekylling



Fakta boks

Opskrift på bagte fårekyllinger
Indkøb af Fårekyllinger skal ske ved f.eks. dyrehandleren for at undgå
urenheder

De skal på køl eller i fryseren for at blive
”passiviseret”

Forvarm ovnen til 200 grader.
De hældes derefter i kogt vand i 2 min for at blive aflivet og sikre urenheder
helt forsvinder.
Så er de er klar til ovnbagning.
Læg fårekyllingerne på en plade med bagepapir, drys med salt og evt. andre
krydderier. Jeg kan forestille mig lidt hvidløg og evt. lidt marinade af tamari
ville give lidt mere til smagen.

Skru ned til lav temperatur ca. 100 grader og bag fårekyllingerne i 60 minutter
til de er helt tørre og sprøde.

Når de er afkølet tager man nogle stykker ad gangen og
nulre dem blidt mellem hænderne, så vinger og ben falder af, hvilket gør dem
lidt mere behagelig at få i munden.

Næringsstoffer: proteiner



Min rette hylde

Min sundhed Posted on Fri, May 02, 2014 18:55:13

Min interesse for sund kost, motion og sundhed i det hele
taget har jeg altid haft, og nu er jeg så heldig at kunne arbejde med det som Biopat og Naturopath ibm, Vegatester, Kostvejleder og Kranio-Sakral-Terapeut.

Jeg skulle lige en knap 20 årig vej omkring i mediebranchen.
Erfaringer som kommer mig til stor gavn i dag, fordi jeg har beskæftiget mig
meget med planlægning, tilrettelæggelse og lært en masse om hvor fantastisk det er at yde en god service til kunderne.

Nu er jeg overbevist om, at jeg er landet på den rette
hylde, og jeg ser frem til at kunne hjælpe dig med at implementere ændringer
inden for kost, kosttilskud og komplementær helbredende elementer i dit liv. Ændringer som gir
dig mulighed for det gode liv i balance med energi og velvære.

Min lyst til at blive komplementær behandler er nok fordi,
at jeg mener, at vi fra naturens side er skabt til at hele os selv. I den
proces er det nødvendigt at støtte kroppen med den rette næring, bevægelse,
forebyggelse og nogle gange kosttilskud som f.eks. naturlige urter samt mineraler
og vitaminer m.m. til at regulere ubalancer.

Min interesse har også rødder i min egen sådan lidt mere personlige historie. Dels de
erfaringer med kost og tilskud jeg har gjort mig undervejs i mit liv i forhold
til både vægtregulering, migræne og i forhold til smerter i kroppen. Og dels fordi jeg
har oplevet hvad ændringer med kosten og kosttilskud gjorde af forbedringer for begge mine
forældre.

De fandens smerter
Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg hørt min mor
sige, at hun havde ondt. Ondt i sine muskler og led og smerter der opstod
rundt omkring i kroppen. Hun var også det meste at sit voksne liv mere eller mindre
overvægtig og kæmpede altid en kamp mod forøget vægt. Dels pga. et stort
indtag af simple kulhydrater og dels pga. de medicinske medikamenter, som blev
en del af hendes liv.

Som en stor ”bonus” for den levevis sov hun dårligt, hvilket
hun også fik et præparat for. En anden bonus som bl.a. opstod og blev
vedligeholdt af hendes livsstil var de psykiske problemer hun levede med – da
jeg var barn hed det ”dårlige nerver”.
Det fik hun så også et eller måske endda flere præparater
for. Alt i alt blev det et liv med smerter, dårlig søvn og ikke mindst psykiske
ubalancer godt kogt sammen med et stort medicinforbrug.

Jeg har en klar fornemmelse af, at det kunne have været en
stor hjælp for hende, om der havde været et alternativt supplement ind over
hendes liv via kostvejledning, Biopati og manuel terapi som f.eks. Kranio-Sakal-Terapi (KST). Jeg er fuldt ud overbevist om, at det kunne have
mindsket hendes gener betydeligt, hvis nogen havde kigget på hendes liv som
helhed og ikke blot de symptomer hun kom med. Behandlingsformer som hun på ingen måde var afvisende overfor, da hun havde et åbent sind, men som ingen fortalte hende om.

Rigtig mad og kosttilskud gør godt for kroppen
I min barndom fik vi rigtig mad lavet fra bunden, for der var ikke
så mange præfabrikerede produkter i 60-70erner. Men der var også rigtig meget
sukker ind over vores daglige kost samt margarine og hvidt brød, købepålæg og hvedemelsopbagte
sover og masser af kartofler. Men dog mest rugbrød, retter lavet på indmad, kylling og lidt kød.

I 90’erne gik min far i gang med at omlægge kosten for ham og min mor pga. hans type
2 diabetes. Ikke mindst satte han sig for, at både han og min mor begyndte at
tage tilskud i form af vitaminer, mineraler, lidt urter og ikke mindst
fiskeolie. Han mente ikke, at vi med vores moderne samfunds dyrkningsmetoder
og forurening kunne få nok nutrienter via kosten alene. Jeg tror, han havde ret.

I årene efter at de ændrede på kosten og indtog tilskud fik
min mor det en hel del bedre. Min far holdt sin diabetes i kort snor med bl.a. mere
grønt i kosten og ikke mindst regelmæssig motion.
En del af min mors medicin blev skåret væk, og alt i alt fik
hun et bedre liv med et minimum af smerter. Min mor blev lige så obs på at tage
sin fiskeolie, mineraler og vitaminer som på at få sin receptmedicin, da hun
tydelig kunne mærke, at de gjorde hende godt. (de blev begge 80 år)

Det hjælper at gøre noget.
Jeg er fuldt ud overbevist om, at en del af de ubalancer min mor havde igennem livet kunne have været undgået eller sat mere i balance med en
ændring af kosten og andre komplementære tiltag. Hun fik desværre ikke chancen
for, at der var en behandler som kiggede på helheden af hendes liv og derved
kunne hjælpe med at implementere de rette tiltage for hende. Og oveni det var
hendes læge meget forhippet på, at slå hendes symptomer ned med kemisk medicin. Det er mit håb at læger i fremtiden får mulighed for at kigge i alle retninger, når de skal hjælpe en patient. Med det mener jeg, at de også kigger i retning af komplementær behandling.

Min arv som skal passes og plejes med omhu
Hvad mig selv angår, kan jeg godt mærke, at jeg har arvet min
mors “smertegener”. Formentlig har jeg
også arvet min fars tendenser med diabetes og hjertekar-problematikker, men da
jeg påvirker min krop til at styre uden om de skavanker, holder jeg det i skak.

Jeg skal motionere tilstrækkeligt, men ikke for meget, så får
jeg skader og inflammation flammer op. Jeg skal helst gå helt uden om simple
kulhydrater, for meget stivelse og i stedet sikre mig en sund kost med bl.a. masser af grønt, tilpas med sund fedt, opbyggende proteiner, stimulerende urter, vitaminer,
mineraler, omega 3 tilkskud samt fibre. Ellers smerter mine led, og jeg bliver lige lovlig rund om
maven. Det forsøger jeg at efterleve på bedste vis uden at være fanatisk på
nogen måde.

Det gode liv er for alle
Jeg holder mig orienteret om kost, ernæringsnyheder, og hvad
vi selv i det hele taget kan gøre for at opnå det gode liv med masser af glæde,
velvære og sundhed.

Målet for mig er Det Gode Liv på alle måder, og det er jeg
sikker på, at alle kan opnå med eller de forskellige gener, handikaps og
skavanker vi har, eller pådrager os i kortere eller længere tid igennem vores
liv.
Ind imellem er det et sejt træk, men vi kan opnå det gode liv med en
passende indsats og ind imellem skal der en katalysator til – en behandler
til at guide os i den rigtige retning.



Gør det let for de små at spise deres mad.

Debat Posted on Mon, April 07, 2014 14:26:41

En mor til en 2 årig sendte mig dette link og spurgte til
min holdning om emnet. http://denkorteavis.dk/2014/dagplejer-jeg-foler-mig-som-en-lus-mellem-to-negle/
Her er lidt om hvad jeg tænker om den sag.

Først og fremmest så har ALLE forældre
retten til at bestemme hvad deres børn bør spise og drikke. (måske siger se
selv fra på et tidspunkt og selv vil bestemme).

MEN når det så er sagt, så skal vi passe på,
at vi som forældre ikke sygeliggør vores børn unødig og derved fratager dem
muligheden for at være med i det meget betydningsfulde, der sker rundt om et
bord med mad.

Gluten og brød

Det kan testes og måles, hvis man er
allergisk overfor gluten. Har man en intolerance er det noget ganske andet, så er
tarmen provokeret med for meget af noget – f.eks. gluten.

Har du eller dit barn en irriteret tarm (IBS)
eller måske er der andre ubalancer – fysiske som psykiske kan det være en stor
hjælp at skære bl.a. gluten væk i en periode.

Personlig synes jeg, det er rigtig synd, at
skære alle glutenholdige produkter væk, hvis det ikke er nødvendigt (gluten
findes i hvede, rug, byg og mega lidt i havre – og kun fordi det valses hvor
hvede valses). Jeg mener dog, at man bør udelukke så meget fint hvedemel som
overhovedet muligt, der er ikke meget næring i, hvis nogen overhovedet. Mens
Rug og havre og byg har mange gode indholdsstoffer, som er gode for kroppen.

Vil man køre en NUL glutenkost for de små
børn, der ikke kan forstå hvorfor deres boller er forskellige fra de andres, så
bør man bage nogle boller / brød, som ligner de andres. Det er super enkelt i
dag med alle de mange opskrifter man kan hive til sig fra alverdens medier.

De små aner jo ikke, at forældrene enten ”køre
et kosttrip”, eller at de ikke får som de andre fordi deres maver ikke kan tåle
det. Har barnet allergi for gluten, så er det no go med gluten, men så giv dem
en chance for at være en del af det sociale med at spise som de andre børn.

Komælk

Og så mælken……tjaaa den har jeg det lidt
anderledes med. Komælk indeholder ting, vi som mennesker ikke rigtig har godt
af bl.a. hormoner i for store mængder (IGF1) og for meget mælkesukker. Måske vi
lige skal se bort fra lidt øko smør og måske lidt øko piskefløde og eventuelt aktive
øko surmælksprodukter, der er gammeldaws syrnet.

Hvis du vil vide lidt om hvad mælk gør og
indeholder, kan du læse bogen ”Hvad er det du drikker”. Det er en saglig bog
skrevet af bl.a. flere læger, som har gjort sig stor umage med at sætte sig ind
i forskningen omkring komælk. http://www.nomilk.dk/

Et alternativ til komælk kan være mandelmælk.

Én meget specifik ting ved komælk, som jeg
synes, man godt kan forholde sig til uanset om man er for eller imod komælk er,
at det gir en masse slim. Det har man ikke har brug for ved forkølelser hverken
som voksen eller barn. Det er rigtig synd for de små børn, at de får mælk, når
de er snottede og hoster – det slimer helt forfærdelig i deres svælg, og det er
hårdt for dem at slås med mere slim end nødvendigt, mens de er syge.

Mælk stjæler også pladsen fra den føde, de
små skal indtage ved deres måltider – de har bedre af at få et glas vand. Mælk
gir en blodsukkerstigning og dermed påvirker det også vores insulinproduktion –
for mange af de (måske endda hurtigt) stigninger i BS har kroppen ikke godt af.

Meget tyder på, at vi også bliver afhængige
af mælk i en sådan grad, at det er en regulær afhængighed. Jeg er ret sikker på,
at jeg selv har haft en snært af den afhængighed. Selv i dag hvor mit indtag af
komælk kun strækker sig til en sjat i kaffen, kan jeg tage mig selv i at tænke
på et glas koldt mælk med et længselsfuldt smil, men jeg drikker det ikke.

Så…..
Lad være med at hælde mælk på de små til
måltider og heller ikke for tit ind imellem måltider. Og slet ikke som trøst –
det sætter sig lynhurtigt som det der gives, når der skal trøstes. Og slet ikke
ved host og snot.

Kosten er et følsomt emne. Det vi som
voksne skal huske er – vi må ikke gøre kosten til et problem for vores børn, og
slet ikke når de er sunde og raske.

Der findes masser af info om sund og
nærende kost, selv om det sikkert nogen gange kan være lidt svært at hitte rede
i, da der kommer nye trends og råd frem hele tiden. Men der er hjælp at hente
hos fagfolk, der har sat sig ind i kost og ernæring.



Cannabis – narko eller medicin – episode 2.

Debat Posted on Sat, March 01, 2014 19:47:55

Der gik et døgn så kom episode 2. Tirsdag den 25.februar kom en anden vinkel på cannabis. Kontant på DR gik i kødet på en forhandler af cannabis, som fortjener den jagt, der gik ind overfor hans måde at markedsføre sig på.

Det er rigtig ærgerligt at nogen kan finde på at markedsføre sig på falske grundlag uden skrupler i forhold til modtagerne. Modtagerne i det her tilfælde er syge desperate mennesker og deres pårørende, som vil gøre hvad som helst for at få lindring fra deres sygdomme.

Man kan vel kalde cannabis for et alternativt middel, og dermed er forhandleren ”Henry” som kontant gik efter også i den alternative / komplementere branche.

Ved at være usaglig og måske ligefrem lyve, har han været med til at grave en dybere grøft mellem den evidensbaserede verden og seriøse komplementære og alternative behandlere.

Der skal ikke ret meget til før, at alle behandlere inden for det alternative skæres over en kam og bliver kaldt usaglige. Vi skal alle opføre os anstændigt!

Han kunne formentlig have solgt den samme mængde cannabis ved at holde det han lover om sin virksomhed og helt objektivt fortælle det cannabis kan gøre for mange syge. Det ville være til stor gavn for denne alternative mulighed for mange syge mennesker, hvor konventionel medicin ikke er løsningen.



Cannabis – narko eller medicin.

Debat Posted on Sat, March 01, 2014 19:44:44

Et dokumentarprogram på DR mandag den 24. februar 2014 gav et billede af, at mange mennesker med forskellige sygdomme bl.a. kræft, gigt og sklerose får lindring med cannabis enten i form af joints eller olie. En ulempe at få øje på er, at de eller deres familier begår kriminalitet, når de skal skaffe stoffet.

En medvirkende i programmet, der bor i Tyskland fik igennem sin tyske læge på lovlige vis cannabis, så hun kan ryge og indtage de aktive stoffer i planten og derved få lindring fra sygdom og normaliseret sit liv.
Planten hun får via sin tyske læge er et standardiseret produkt, så det er fri for tungmetaller, pesticiderester og hver dosis indeholder samme mængde aktive stoffer. Den dosis hun får hjælp til at indtage blev trappet op til og med den grænse, hvor den virker på hendes symptomer, men ikke gør hende høj.

Hun vil gerne hjem til Danmark, og leder efter en dansk læge, der vil fortsætte hendes cannabis behandlingsform, men det er ikke lykkedes endnu. Ind til nu vil ingen dansk læge gå ind i hendes behandlingsform med cannabis.
Som hun sagde i programmet; ”jeg kan godt forstå, at de danske læger er usikre på cannabis som medicin, men hvad jeg ikke kan forstå er, at de ikke bare er lidt nysgerrige efter at vide, hvad cannabis kan gøre for os, der har prøvet alt andet”.

Det med lægers nysgerrighed undrer også mig. Specielt når man i andre lande meget tæt på os er i fuld gang med at blive klogere på cannabis som medicin og gør brug af det. De gør sig nogle erfaringer med patienter, hvor det virker.

Programmet viste den vinkel, som skulle dokumentere, at cannabis giver lindring, hvor intet andet virker, eller hvor kemisk medicin enten giver for mange bivirkninger eller ligefrem forværrer symptomerne.

Der er muligvis en anden side af den sag også, men den historie må vi have til gode til en episode 2. hvis

I den danske sundhedsstyrelsen kan eller vil man pt. ikke ændre på holdningen til, at cannabis kan være medicin for nogen.

I Holland har man taget konsekvensen af at mange skaffede sig stoffet af omveje. Der har man sat cannabis produktionen i system, så der produceres et standardiseret rent produkt, som gives på recept via læger.

Jeg synes bestemt ikke, at man bare skal lukke op for alle mulige præparater eller lægeurter uden at have kontrol med dem. Men jeg synes på den anden side også, at det er rigtig ærgerligt, at vi i Danmark ikke går mere med i behandlingen med cannabis som medicin og skæver mere til vores nabolandes metoder for produktet.

Behøver vi i Danmark, at starte alle studier helt fra scratch for, at det bliver rigtig godt? Det kan jo være, at vi kan bruge den viden, der allerede findes på området, og så bygge videre på det.

Mht. cannabis kan det vise sig at være til stor gavn for en masse mennesker, der har prøvet konventionel medicin, som enten ikke virkede eller gav så mange bivirkninger, at livet ikke var værd at leve.

Hvad er der af bivirkninger, hvis man får et standardiseret rent produkt af planten? En hollandsk medvirkende i programmet sagde; ”ingen bivirkninger”. Han var med til at producere planten, så er han helt uvildig?

Er det måske her den danske sundhedsstyrelse skal tage fat? Med at igangsætte undersøgelser og kortlægge eventuelle bivirkninger kontra positiv virkning. Det kan måske vise sig at blive til fordel for de mange med sygdomme, hvor konventionel medicin ikke virker.



« PreviousNext »