Blog Image

BioBalance ¤ Gitte Dahm

Inspiration til et sundt og godt liv.

www.gida.dk

Mælkebøtte

Urter Posted on Fri, May 02, 2014 21:32:56

Mælkebøtte
Taraxacum officinalis

Mælkebøtter er friske og højaktuel lige nu i det skønne forår, hvor mange
haver lyser op af de gule blomster som f.eks. her i min kolonihave.

Kvaliteter
Mælkebøttens bitterstoffer gør godt i fordøjelsen, hvor mælkebøttens bitterstoffer hjælper lever-galdevejene
med den del af fordøjelsen.
Mange indtager mælkebøtte saft som led i
smerteterapi mod gigt.

Anvendelse
Blade: kan anvendes i salater. De små spæde blade egner sig bedst, da de ikke
er helt så ”rustikke” at tygge i.

Blomsterhovedet: Kan koges ind til en sirup. Opskrift kommer
senere

Herrens mark producere en saft af mælkebøtten. link

Toksisk virkning
Mælkebøtten er ikke giftig, men har man sarte galdeveje som f.eks. galdesten bør man starte med små mængder og så mærke efter hvad der sker i kroppen.



Jeg spiser en fårekylling på Århus universitet

Rejser & Oplevelser Posted on Fri, May 02, 2014 20:50:28

Jeg står ved de 3 serverings fade med bagte fårekyllinger, og skal i første
omgang tage mig sammen til bare at tage en. Tommel og pegefinger er lige ved at
nappe en, men jeg får det ikke gjort. Jeg står lidt og kigger på de andre, som
er lidt mere modige end mig.

Det er på messen ”food ind the future” på Århus Universitet, at mit nye måltid
skal fortæres. Der er inviteret til et flot arrangement, hvor engagerede
studerende fremviser deres forskning inden for fremtidens mad og nogle har
valgt også at vise fortidens stenalderkost.

Tilbage til fårekyllingen som jeg i første omgang
troede var en græshoppe. Jeg vælger at gå efter den forenklede version uden
panering, altså den der bare er stegt i sin rå form, og hvor man både kan se
lidt vinger og ben. At tage en fårekyllingen indbagt i dej, synes jeg er lidt
snyd. Når nu jeg vil smage den i dag, så vil jeg gå hele vejen.

Jeg får taget mig sammen til at vælge en passende
størrelse, og jeg drister mig til at tage en, hvor jeg også kan se lidt af den
ene vinge. Jeg er klar over, at det er hverdagskost i mange befolkningsgrupper
andre steder i verden. Selv om jeg er overhovedet ikke er kræsen, har jeg altid
kun kigget på, når nogen skulle smage på div. insekter. Jeg er dog fast
besluttet på, at i dag skal jeg prøvesmage. Havde det været en kakerlak havde
jeg overhovedet ikke overvejet at gøre det, det må jeg nok tilstå.

Jeg kigger ikke ret meget på den ristede springfætter,
inden jeg putter den i munden. Jeg, tænker, at jeg ikke vil give mig selv
chancen for at fortryde. Og jeg kan dårlig være bekendt ikke at spise den, nu
jeg har taget den op i hånden. De 3 kvinder der serverer de ovnbagte kræ har en
fest ud af at se, folks tilløb til at tage en, og putte den i munden – og ikke
mindst vores reaktion efter måltidet.

Næringsindholdet
Jeg spørger lidt ind til hvad de indeholder af god næring. Svaret er kort og
kontant: ”Masser af proteiner”!
Jeg spørger om de også indeholder sunde fedtsyrer (formentlig ikke nu efter
ovnen har kremeret kræet temmelig hårdt) ”Ingen fedt”, er svaret kort.
Jeg spørger igen; ”I deres rå form indeholder de så heller ikke bare nogen
sunde fedtsyrer?” ”Ingen fedt” får jeg retur.

Min smagsoplevelse
Smagen af stegt, sprødt kyllingeskind med masser af salt rammer mine smagsløg.
Det knaser ganske lidt, men ikke nær så meget som jeg havde frygtet. Jeg ruller
stumperne rundt i munden for at finde flere smagsoplevelser, men smagen flytter
sig ikke meget væk fra kyllingeskindet. Til sidst er der kun en lidt saltet
smag og et enkelt stykke knas vil ikke rigtig slippe min mund. Jeg gjorde det!
og tjaaa, hvis de ikke skulle tilberedes helt så kraftig, så kunne det såmen
godt blive en del af fremtidens mad for mig. Spørgsmålet er hvordan de egentlig
smager in the raw. Det må jeg have til gode til en anden god gang.

Videoklip: Jeg spiser en fårekylling



Fakta boks

Opskrift på bagte fårekyllinger
Indkøb af Fårekyllinger skal ske ved f.eks. dyrehandleren for at undgå
urenheder

De skal på køl eller i fryseren for at blive
”passiviseret”

Forvarm ovnen til 200 grader.
De hældes derefter i kogt vand i 2 min for at blive aflivet og sikre urenheder
helt forsvinder.
Så er de er klar til ovnbagning.
Læg fårekyllingerne på en plade med bagepapir, drys med salt og evt. andre
krydderier. Jeg kan forestille mig lidt hvidløg og evt. lidt marinade af tamari
ville give lidt mere til smagen.

Skru ned til lav temperatur ca. 100 grader og bag fårekyllingerne i 60 minutter
til de er helt tørre og sprøde.

Når de er afkølet tager man nogle stykker ad gangen og
nulre dem blidt mellem hænderne, så vinger og ben falder af, hvilket gør dem
lidt mere behagelig at få i munden.

Næringsstoffer: proteiner



Min rette hylde

Min sundhed Posted on Fri, May 02, 2014 18:55:13

Min interesse for sund kost, motion og sundhed i det hele
taget har jeg altid haft, og nu er jeg så heldig at kunne arbejde med det som Biopat og Naturopath ibm, Vegatester, Kostvejleder og Kranio-Sakral-Terapeut.

Jeg skulle lige en knap 20 årig vej omkring i mediebranchen.
Erfaringer som kommer mig til stor gavn i dag, fordi jeg har beskæftiget mig
meget med planlægning, tilrettelæggelse og lært en masse om hvor fantastisk det er at yde en god service til kunderne.

Nu er jeg overbevist om, at jeg er landet på den rette
hylde, og jeg ser frem til at kunne hjælpe dig med at implementere ændringer
inden for kost, kosttilskud og komplementær helbredende elementer i dit liv. Ændringer som gir
dig mulighed for det gode liv i balance med energi og velvære.

Min lyst til at blive komplementær behandler er nok fordi,
at jeg mener, at vi fra naturens side er skabt til at hele os selv. I den
proces er det nødvendigt at støtte kroppen med den rette næring, bevægelse,
forebyggelse og nogle gange kosttilskud som f.eks. naturlige urter samt mineraler
og vitaminer m.m. til at regulere ubalancer.

Min interesse har også rødder i min egen sådan lidt mere personlige historie. Dels de
erfaringer med kost og tilskud jeg har gjort mig undervejs i mit liv i forhold
til både vægtregulering, migræne og i forhold til smerter i kroppen. Og dels fordi jeg
har oplevet hvad ændringer med kosten og kosttilskud gjorde af forbedringer for begge mine
forældre.

De fandens smerter
Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg hørt min mor
sige, at hun havde ondt. Ondt i sine muskler og led og smerter der opstod
rundt omkring i kroppen. Hun var også det meste at sit voksne liv mere eller mindre
overvægtig og kæmpede altid en kamp mod forøget vægt. Dels pga. et stort
indtag af simple kulhydrater og dels pga. de medicinske medikamenter, som blev
en del af hendes liv.

Som en stor ”bonus” for den levevis sov hun dårligt, hvilket
hun også fik et præparat for. En anden bonus som bl.a. opstod og blev
vedligeholdt af hendes livsstil var de psykiske problemer hun levede med – da
jeg var barn hed det ”dårlige nerver”.
Det fik hun så også et eller måske endda flere præparater
for. Alt i alt blev det et liv med smerter, dårlig søvn og ikke mindst psykiske
ubalancer godt kogt sammen med et stort medicinforbrug.

Jeg har en klar fornemmelse af, at det kunne have været en
stor hjælp for hende, om der havde været et alternativt supplement ind over
hendes liv via kostvejledning, Biopati og manuel terapi som f.eks. Kranio-Sakal-Terapi (KST). Jeg er fuldt ud overbevist om, at det kunne have
mindsket hendes gener betydeligt, hvis nogen havde kigget på hendes liv som
helhed og ikke blot de symptomer hun kom med. Behandlingsformer som hun på ingen måde var afvisende overfor, da hun havde et åbent sind, men som ingen fortalte hende om.

Rigtig mad og kosttilskud gør godt for kroppen
I min barndom fik vi rigtig mad lavet fra bunden, for der var ikke
så mange præfabrikerede produkter i 60-70erner. Men der var også rigtig meget
sukker ind over vores daglige kost samt margarine og hvidt brød, købepålæg og hvedemelsopbagte
sover og masser af kartofler. Men dog mest rugbrød, retter lavet på indmad, kylling og lidt kød.

I 90’erne gik min far i gang med at omlægge kosten for ham og min mor pga. hans type
2 diabetes. Ikke mindst satte han sig for, at både han og min mor begyndte at
tage tilskud i form af vitaminer, mineraler, lidt urter og ikke mindst
fiskeolie. Han mente ikke, at vi med vores moderne samfunds dyrkningsmetoder
og forurening kunne få nok nutrienter via kosten alene. Jeg tror, han havde ret.

I årene efter at de ændrede på kosten og indtog tilskud fik
min mor det en hel del bedre. Min far holdt sin diabetes i kort snor med bl.a. mere
grønt i kosten og ikke mindst regelmæssig motion.
En del af min mors medicin blev skåret væk, og alt i alt fik
hun et bedre liv med et minimum af smerter. Min mor blev lige så obs på at tage
sin fiskeolie, mineraler og vitaminer som på at få sin receptmedicin, da hun
tydelig kunne mærke, at de gjorde hende godt. (de blev begge 80 år)

Det hjælper at gøre noget.
Jeg er fuldt ud overbevist om, at en del af de ubalancer min mor havde igennem livet kunne have været undgået eller sat mere i balance med en
ændring af kosten og andre komplementære tiltag. Hun fik desværre ikke chancen
for, at der var en behandler som kiggede på helheden af hendes liv og derved
kunne hjælpe med at implementere de rette tiltage for hende. Og oveni det var
hendes læge meget forhippet på, at slå hendes symptomer ned med kemisk medicin. Det er mit håb at læger i fremtiden får mulighed for at kigge i alle retninger, når de skal hjælpe en patient. Med det mener jeg, at de også kigger i retning af komplementær behandling.

Min arv som skal passes og plejes med omhu
Hvad mig selv angår, kan jeg godt mærke, at jeg har arvet min
mors “smertegener”. Formentlig har jeg
også arvet min fars tendenser med diabetes og hjertekar-problematikker, men da
jeg påvirker min krop til at styre uden om de skavanker, holder jeg det i skak.

Jeg skal motionere tilstrækkeligt, men ikke for meget, så får
jeg skader og inflammation flammer op. Jeg skal helst gå helt uden om simple
kulhydrater, for meget stivelse og i stedet sikre mig en sund kost med bl.a. masser af grønt, tilpas med sund fedt, opbyggende proteiner, stimulerende urter, vitaminer,
mineraler, omega 3 tilkskud samt fibre. Ellers smerter mine led, og jeg bliver lige lovlig rund om
maven. Det forsøger jeg at efterleve på bedste vis uden at være fanatisk på
nogen måde.

Det gode liv er for alle
Jeg holder mig orienteret om kost, ernæringsnyheder, og hvad
vi selv i det hele taget kan gøre for at opnå det gode liv med masser af glæde,
velvære og sundhed.

Målet for mig er Det Gode Liv på alle måder, og det er jeg
sikker på, at alle kan opnå med eller de forskellige gener, handikaps og
skavanker vi har, eller pådrager os i kortere eller længere tid igennem vores
liv.
Ind imellem er det et sejt træk, men vi kan opnå det gode liv med en
passende indsats og ind imellem skal der en katalysator til – en behandler
til at guide os i den rigtige retning.