Blog Image

BioBalance

Inspiration til et sundt og godt liv.

www.gida.dk

Kære behandler, lad nu for pokker være med at spille ”mirakelmager”.

Debat Posted on Fri, November 04, 2016 09:56:56

I Madmagasinet onsdag den 2.11.16 lovede en behandler, at
hun med sit kostprogram på 21 dage, kunne gøre to mennesker raske. Det burde
hun med sin behandleruddannelse vide, at det er at love noget, hun ikke med
sikkerhed kan overholde.

Det er direkte
uforskammet, at stille en plan op for et menneske med en sygdom, at man kan
spise sig rask på 21 dage. Ingen tvivl om at de fleste af os kan få det bedre ved
at leve sundere, og ja mirakler sker da også ind imellem. At love, at man kan
spise sig fra en stofskiftesygdom på 21 dage er ikke i orden!

Der var to forsøgspersoner i programmet. Denne ene var for det første ikke syg,
men havde gener i kroppen, hvilket naturligvis også er en belastning – han havde
ikke en klinisk diagnose. Han mente selv, at han spiste og levede sundt –
hvilket ikke var helt tilfældet, da der heldigvis blev spurgt ind til det af
journalisten.
Kvinden som medvirkede, havde en stofskiftesygdom, som måske også er arvelig
betonet. Hun havde markante gener i sin hverdag og var medicineret. Hun fik
store forhåbninger om, at hendes sygdom ville blive mindre eller helt forsvinde
på 21 dage med kostændringer. Oven i hendes egen sygdom har hun en datter, som
muligvis også har sygdommen. Så der var lidt mere på spil end hendes egen
sygdom.
Så med behandlerens ord for at, ”du kan spise dig rask på 21 dage” gik
de begge i gang med kostomlægninger, som vi som seer fik et lille indblik i via
ernæringseksperter og den ene journalist, som også er kok.

Kære behandler, lad nu for pokker være med at spille ”mirakelmager” og love
noget, som du ikke med sikkerhed kan holde. Det værste er, at du som behandler med
overmodige ambitioner udstiller folks bristede forhåbninger for åben skærm –
det er for nogen godt TV, men miraklet udeblev.

Det mest irriterende er, at alle vi andre komplementære/alternative behandler også
hurtigt bliver stemplet som en flok utroværdige mirakelmagere.
Desværre er der formentlig nok kun ganske få, som så udsendelsen, der overhovedet
hører (og måske også kunne se), at de to forsøgspersoner rent faktisk fik en
markant forøget livskvalitet med de kostændringer de gennemgik. Måske overhører
seeren også, at den let forhøjede kolesterol hos den mandlige forsøgsperson
faldt, og at de begge var super glade for den nye kost og aldrig ville tilbage
og leve, som de gjorde før.
De positive udsagn som trods alt var i programmet, druknede formentlig i, at
kvinden blev rigtig ked af, at få at vide at hende tal i forhold til
stofskiftesygdommen rent faktisk var blevet Forhøjet. Og at kokken nærmest
fnyste af de besværligheder, der var forbundet med at følge de 21 dages
kostomlægninger, når det kunne gøres mere simpelt med rigtig mad fra
supermarkedet.

Det der som altid står tilbage når den alternative behandler verden udtrykker
sig alt for skråsikker er, at alle vi som hver dag gør vores bedste for at hjælpe
andre med at opnå et godt liv, også kommer til at fremstå utroværdige og som nogle
krejler. Det er så hammer ærgerligt, for nogen af os forsøger faktisk, at hjælp
mennesker med at få det bedre uden at udstikke falske forhåbninger.



Plastikposer sviner

Debat Posted on Thu, June 19, 2014 10:40:38

Hvordan får du dine indkøb hjem fra supermarkedet?
Vi køber alt for mange plastikposer til at bære vores indkøb hjem i!
Ville du også købe plastikposer, hvis de kostede en 20er pr. stk.? Næppe!

Der er så meget plastiksvineri i vores verden, og jeg synes,
det er på tide, vi ændre vores vaner, så vi får stoppet plastikaffaldet.
I vores farvande flyder store plastikøer rundt og en del af det ender på vores spisebord via
de fisk, vi spiser.

Hvordan får jeg så mine varer hjem fra supermarkedet?
Det gør jeg i muleposer, bigbags og i kurve. Det ville sikkert være endnu bedre, hvis jeg brugte kurve, og poser i andet materiale end dem jeg har lige nu. Det bliver næste skidt. Dem jeg har, har gjort det godt i rigtig mange år og kan godt klare opgaven lidt endnu.

For næsten 10 år siden var jeg i New Zealand, og allerede
den gang var de helt oppe på beatet for at få folk til at købe en mulepose. I
deres største supermarkedskæde kunne man købe en praktisk en i stof, og de
skiltede med, at vi skal passe på miljøet og droppe plastikposen. Stofposen
kostede det dobbelte af en i plastik, sådan ca. en 5er. Jeg købte 2 og i dem
gjorde vi alle vores indkøb på rejsen rundt i det smukke land. Jeg har dem
stadigvæk – nu bruges de til campinggrej og opbevaring.

Så for 3 år siden fik jeg fat i en lille fiks
sammenfoldelige nylon mulepose på Furteventura. Den kostede også kun det
dobbelte af en pose i plastik. Den er så lille og fiks, at jeg altid har den i
min taske. Så er den klar, hvis jeg sådan helt uforudset på vej hjem kommer i
tanke om, at vi da lige mangler noget til aftensmaden.

Mulighederne er mange for ikke at købe plastik, og jeg vil
opfordre til, at vi ved kassen spørger efter butikkens genanvendelige mulepose.

Her er bigbag modellen, som jeg købte i Kvickly for mange år siden. Den bruger jeg når der skal handles ind
til flere dage, og det skal hjem på cykel. Ja den er ikke køn men den er død praktisk
og passer lige ned i min store cykelkurv.

Sammen med den grønne bigbag bliver en folde kurv brugt,
når der skal købes stort ind. Så er Bents bil som regel også i brug og måske
endda også den lille fikse fra Furteventura

Køber du plastikposer, når du handler? Vil du være med til
at droppe at købe plastikposer? Jeg har kun set en mulighed for at købe en
mulepose i et supermarked her i Danmark. Det var i Kiwi. Hvor bliver de andre
af med deres muleposer? Har du set muleposer i andre butikker?

Vær med til at minimere vores plastiksvineri!– brug
muleposer, kurve og andre genanvendelige ting til dine indkøb.



Gør det let for de små at spise deres mad.

Debat Posted on Mon, April 07, 2014 14:26:41

En mor til en 2 årig sendte mig dette link og spurgte til
min holdning om emnet. http://denkorteavis.dk/2014/dagplejer-jeg-foler-mig-som-en-lus-mellem-to-negle/
Her er lidt om hvad jeg tænker om den sag.

Først og fremmest så har ALLE forældre
retten til at bestemme hvad deres børn bør spise og drikke. (måske siger se
selv fra på et tidspunkt og selv vil bestemme).

MEN når det så er sagt, så skal vi passe på,
at vi som forældre ikke sygeliggør vores børn unødig og derved fratager dem
muligheden for at være med i det meget betydningsfulde, der sker rundt om et
bord med mad.

Gluten og brød

Det kan testes og måles, hvis man er
allergisk overfor gluten. Har man en intolerance er det noget ganske andet, så er
tarmen provokeret med for meget af noget – f.eks. gluten.

Har du eller dit barn en irriteret tarm (IBS)
eller måske er der andre ubalancer – fysiske som psykiske kan det være en stor
hjælp at skære bl.a. gluten væk i en periode.

Personlig synes jeg, det er rigtig synd, at
skære alle glutenholdige produkter væk, hvis det ikke er nødvendigt (gluten
findes i hvede, rug, byg og mega lidt i havre – og kun fordi det valses hvor
hvede valses). Jeg mener dog, at man bør udelukke så meget fint hvedemel som
overhovedet muligt, der er ikke meget næring i, hvis nogen overhovedet. Mens
Rug og havre og byg har mange gode indholdsstoffer, som er gode for kroppen.

Vil man køre en NUL glutenkost for de små
børn, der ikke kan forstå hvorfor deres boller er forskellige fra de andres, så
bør man bage nogle boller / brød, som ligner de andres. Det er super enkelt i
dag med alle de mange opskrifter man kan hive til sig fra alverdens medier.

De små aner jo ikke, at forældrene enten ”køre
et kosttrip”, eller at de ikke får som de andre fordi deres maver ikke kan tåle
det. Har barnet allergi for gluten, så er det no go med gluten, men så giv dem
en chance for at være en del af det sociale med at spise som de andre børn.

Komælk

Og så mælken……tjaaa den har jeg det lidt
anderledes med. Komælk indeholder ting, vi som mennesker ikke rigtig har godt
af bl.a. hormoner i for store mængder (IGF1) og for meget mælkesukker. Måske vi
lige skal se bort fra lidt øko smør og måske lidt øko piskefløde og eventuelt aktive
øko surmælksprodukter, der er gammeldaws syrnet.

Hvis du vil vide lidt om hvad mælk gør og
indeholder, kan du læse bogen ”Hvad er det du drikker”. Det er en saglig bog
skrevet af bl.a. flere læger, som har gjort sig stor umage med at sætte sig ind
i forskningen omkring komælk. http://www.nomilk.dk/

Et alternativ til komælk kan være mandelmælk.

Én meget specifik ting ved komælk, som jeg
synes, man godt kan forholde sig til uanset om man er for eller imod komælk er,
at det gir en masse slim. Det har man ikke har brug for ved forkølelser hverken
som voksen eller barn. Det er rigtig synd for de små børn, at de får mælk, når
de er snottede og hoster – det slimer helt forfærdelig i deres svælg, og det er
hårdt for dem at slås med mere slim end nødvendigt, mens de er syge.

Mælk stjæler også pladsen fra den føde, de
små skal indtage ved deres måltider – de har bedre af at få et glas vand. Mælk
gir en blodsukkerstigning og dermed påvirker det også vores insulinproduktion –
for mange af de (måske endda hurtigt) stigninger i BS har kroppen ikke godt af.

Meget tyder på, at vi også bliver afhængige
af mælk i en sådan grad, at det er en regulær afhængighed. Jeg er ret sikker på,
at jeg selv har haft en snært af den afhængighed. Selv i dag hvor mit indtag af
komælk kun strækker sig til en sjat i kaffen, kan jeg tage mig selv i at tænke
på et glas koldt mælk med et længselsfuldt smil, men jeg drikker det ikke.

Så…..
Lad være med at hælde mælk på de små til
måltider og heller ikke for tit ind imellem måltider. Og slet ikke som trøst –
det sætter sig lynhurtigt som det der gives, når der skal trøstes. Og slet ikke
ved host og snot.

Kosten er et følsomt emne. Det vi som
voksne skal huske er – vi må ikke gøre kosten til et problem for vores børn, og
slet ikke når de er sunde og raske.

Der findes masser af info om sund og
nærende kost, selv om det sikkert nogen gange kan være lidt svært at hitte rede
i, da der kommer nye trends og råd frem hele tiden. Men der er hjælp at hente
hos fagfolk, der har sat sig ind i kost og ernæring.



Cannabis – narko eller medicin – episode 2.

Debat Posted on Sat, March 01, 2014 19:47:55

Der gik et døgn så kom episode 2. Tirsdag den 25.februar kom en anden vinkel på cannabis. Kontant på DR gik i kødet på en forhandler af cannabis, som fortjener den jagt, der gik ind overfor hans måde at markedsføre sig på.

Det er rigtig ærgerligt at nogen kan finde på at markedsføre sig på falske grundlag uden skrupler i forhold til modtagerne. Modtagerne i det her tilfælde er syge desperate mennesker og deres pårørende, som vil gøre hvad som helst for at få lindring fra deres sygdomme.

Man kan vel kalde cannabis for et alternativt middel, og dermed er forhandleren ”Henry” som kontant gik efter også i den alternative / komplementere branche.

Ved at være usaglig og måske ligefrem lyve, har han været med til at grave en dybere grøft mellem den evidensbaserede verden og seriøse komplementære og alternative behandlere.

Der skal ikke ret meget til før, at alle behandlere inden for det alternative skæres over en kam og bliver kaldt usaglige. Vi skal alle opføre os anstændigt!

Han kunne formentlig have solgt den samme mængde cannabis ved at holde det han lover om sin virksomhed og helt objektivt fortælle det cannabis kan gøre for mange syge. Det ville være til stor gavn for denne alternative mulighed for mange syge mennesker, hvor konventionel medicin ikke er løsningen.



Cannabis – narko eller medicin.

Debat Posted on Sat, March 01, 2014 19:44:44

Et dokumentarprogram på DR mandag den 24. februar 2014 gav et billede af, at mange mennesker med forskellige sygdomme bl.a. kræft, gigt og sklerose får lindring med cannabis enten i form af joints eller olie. En ulempe at få øje på er, at de eller deres familier begår kriminalitet, når de skal skaffe stoffet.

En medvirkende i programmet, der bor i Tyskland fik igennem sin tyske læge på lovlige vis cannabis, så hun kan ryge og indtage de aktive stoffer i planten og derved få lindring fra sygdom og normaliseret sit liv.
Planten hun får via sin tyske læge er et standardiseret produkt, så det er fri for tungmetaller, pesticiderester og hver dosis indeholder samme mængde aktive stoffer. Den dosis hun får hjælp til at indtage blev trappet op til og med den grænse, hvor den virker på hendes symptomer, men ikke gør hende høj.

Hun vil gerne hjem til Danmark, og leder efter en dansk læge, der vil fortsætte hendes cannabis behandlingsform, men det er ikke lykkedes endnu. Ind til nu vil ingen dansk læge gå ind i hendes behandlingsform med cannabis.
Som hun sagde i programmet; ”jeg kan godt forstå, at de danske læger er usikre på cannabis som medicin, men hvad jeg ikke kan forstå er, at de ikke bare er lidt nysgerrige efter at vide, hvad cannabis kan gøre for os, der har prøvet alt andet”.

Det med lægers nysgerrighed undrer også mig. Specielt når man i andre lande meget tæt på os er i fuld gang med at blive klogere på cannabis som medicin og gør brug af det. De gør sig nogle erfaringer med patienter, hvor det virker.

Programmet viste den vinkel, som skulle dokumentere, at cannabis giver lindring, hvor intet andet virker, eller hvor kemisk medicin enten giver for mange bivirkninger eller ligefrem forværrer symptomerne.

Der er muligvis en anden side af den sag også, men den historie må vi have til gode til en episode 2. hvis

I den danske sundhedsstyrelsen kan eller vil man pt. ikke ændre på holdningen til, at cannabis kan være medicin for nogen.

I Holland har man taget konsekvensen af at mange skaffede sig stoffet af omveje. Der har man sat cannabis produktionen i system, så der produceres et standardiseret rent produkt, som gives på recept via læger.

Jeg synes bestemt ikke, at man bare skal lukke op for alle mulige præparater eller lægeurter uden at have kontrol med dem. Men jeg synes på den anden side også, at det er rigtig ærgerligt, at vi i Danmark ikke går mere med i behandlingen med cannabis som medicin og skæver mere til vores nabolandes metoder for produktet.

Behøver vi i Danmark, at starte alle studier helt fra scratch for, at det bliver rigtig godt? Det kan jo være, at vi kan bruge den viden, der allerede findes på området, og så bygge videre på det.

Mht. cannabis kan det vise sig at være til stor gavn for en masse mennesker, der har prøvet konventionel medicin, som enten ikke virkede eller gav så mange bivirkninger, at livet ikke var værd at leve.

Hvad er der af bivirkninger, hvis man får et standardiseret rent produkt af planten? En hollandsk medvirkende i programmet sagde; ”ingen bivirkninger”. Han var med til at producere planten, så er han helt uvildig?

Er det måske her den danske sundhedsstyrelse skal tage fat? Med at igangsætte undersøgelser og kortlægge eventuelle bivirkninger kontra positiv virkning. Det kan måske vise sig at blive til fordel for de mange med sygdomme, hvor konventionel medicin ikke virker.